• Adresse

    Lisbeth Winther Jørgensen
    Lucernevej 18
    8700 Horsens

    Telefon og mail

    Telefon:
    E-mail:

    6136 2870
    lisbethwinther@yahoo.dk



    Åbningstider

    Efter aftale

    Tidsbestilling gerne pr. sms eller mail

  • Hvorfor massage?

    Afspænding • Funktionsbedring
    Kender du det? Du er spændt i skulderen og nakken, eller det værker i din "musearm". Det gør ondt i din lænd, og det er svært at finde en god stilling, der lindrer. Eller du er bare stresset og trænger til ro og afslapning. Kan du nikke genkendende til ovenstående eller andre gener fra ryg, nakke, skuldre, hoved, arme eller ben? Så vil det være en rigtig god ide for dig at få massage. Massage har mekaniske og fysiske effekter på bindevæv, muskler og led. Desuden har forskellige massagegreb refleksmæssigt indvirkninger på nerver og muskler. Resultatet er afspænding, formindskede smerter og øget bevægelighed.






    Smertelindring • Afslapning
    Massage er et virkelig godt middel til at få os mennesker til at slappe af. Berøring frigør hormonerne endorfin og oxytocin, der virker smertelindrende og beroligende. De modvirker stresshormonerne adrenalin og cortisol. På grund af en meget travl tilværelse har mange et usundt højt niveau af stresshormoner. Følgen kan være blandt andet være forhøjet blodtryk og blodsukker. Ud over at nedsætte smerter og spændinger kan massage derfor være med til at mindske risikoen for dårligt hjerte og sukkersyge.

  • Hvad er 'KST'?


    Kranio Sakral Terapi har til formål at løsne spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet. Kranio Sakral Terapi er en teknik brugt oprindelig i det etablerede lægesystem. Kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet – og centralnervesystemet indeni – udgør et fysiologisk system. Centralnervesystemet er kroppens computer. Det omfatter hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne inkl. hjernevæsken, der »pumpes« rundt i membranerne uden om hjernen. Denne pumpebevægelse kaldes KST rytmen.

    En enkel og naturlig terapi


    Kranio Sakral Terapi er terapeutisk behandling af centralnervesystemet. Behandlingen består af forskellige teknikker til naturlig udbedring af spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet. Ved at løsne membraner, bindevæv og muskler så hjernen og rygmarven kan bevæge sig frit, kan systemet klare resten selv. Kroppen er programmeret til at kunne selv, når den blot får lov - bliver befriet for skævheder og spændinger omkring centralnervesystemet. Alle KST teknikkerne har i øvrigt »det blide tryk« til fælles. Det vil sige, at terapien altid udføres med meget let hånd, og skal altid opleves meget behagelig af klienten.

  • Priser

    (Priser pr. 1/4-17)

    Massage:
    30 min - 285 kr.
    45 min - 390 kr.
    60 min - 490 kr.
    90 min - 600 kr.


    Kranio Sakral Terapi:
    Børn indtil 12 år, 30 minutter - 290 kr.
    Voksne, 60 minutter - 490 kr.
    Ved køb af tre behandlinger - 1230 kr.

  • Om mig

    Jeg er uddannet som fysiurgisk massør ved Dansk Fysiurgisk Massør skole i Aarhus i 2001.

    Jeg har arbejdet som massør i kiropraktisk klinik sideløbende med opstart af egen massageklinik i Tyrsted i 2002.

    I 2005-2007 har jeg uddannet mig i Kranio Sakral Terapi ved KST Akademiet, Trine Rosenberg i Silkeborg.

    I 2007 tog jeg min eksamen i anatomi/fysiologi og patologi i 300 timer. Dette tillod, at jeg i 2008 kunne blive en RAB-godkendt behandler.

    RAB

    Jeg er RAB-godkendt indenfor massage, hvilket er din sikkerhed for det rigtige valg af en god behandler. RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler. Det er en ny beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, som lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis.
    Jeg efteruddannes løbende hvert år på godkendte skoler iflg. lovgivningen.
    RAB er et resultat af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeret.

  • Kig indenfor i klinikken